søndag den 5. april 2009

Restaurant Prémisse

Jeg havde den udsøgte fornøjelse at være blevet inviteret på Restaurant Prémisse i lørdags. Prémisse ligger i kælderen i Dronningens Tværgade 2 i det indre København, og restuaranten er indrettet herskabeligt-minimalistisk, hvis ellers der er noget der hedder det.

Vi fik champagne til at starte på, og valgte derefter menu og vinmenu, for at slutte af med lidt chokolade. Maden var lækker, men det var især Sandart serveret med morkler, ramsløg og perleløg der var hovedoplevelsen. Derudover var desserten der bl.a. bestod af rabarberis helt fantastik.

Den største oplevelse på Restaurant Prémisse, var uden tvivlen vinen. Vi fik 3 glas hvidvin, 2 glas rødhvin og 1 glas dessertvin. Alle 6 glas var en udsøgt fornøjelse, mine klar favoritter var dog 2004 Sauvignon Gris, Casa Marin, San Antonio Valley, Aconcagua, 2004 Chinon Blanc, Chateu de Coulaine, Loire, Frankrik og 2005 Reserve Pinot Noir, Yering Station Winery, Yarra Valley, Australien.

Alle glas passede utrolig godt til maden og 2005 Reserve Pinot Noir fra Yering Station Winery, var helt oustanding. Desværre er de fleste af vinstokkene gået til under skovbrandene i Australien, så det lader til at der går nogen tid, før vi igen får den fremragende vin fra Yering Station.

Servicen på Restaurant Prémisse var rigtig god. Christian Aarø Mortensen og hans team af tjenere, sørgede for på deres lidt pudsige facon, at gøre det til en hyggelig og sanserig aften.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale jer at ligge vejen forbi Restaurant Prémisse - det er en stor vinoplevelse, kombineret med god mad og service.

Læs mere og reserver bord på Restaurant Prémisse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar