onsdag den 9. maj 2012

Club Sandwich Indeks af Hotels.com

Hotels.com har netop offentliggjort deres Club Sandwich Index, der er deres pendant til Big Mac Indekset.

Hotels.com har i 26 storbyer rundt omkring i verden fundet gennemsnitsprisen for en Club Sandwich. Det er gjort ved at finde prisen på en Club Sandwich på tværs af 30 hoteller i de respektive byer. De 30 hoteller er fordelt på 10 med 5 stjerner, 10 med 4 stjerner og 10 med 3 stjerner.

Paris er den by i verden (af de undersøgte) hvor der er dyrest at erhverve sig en Club Sandwich. Geneve og Oslo indtager, ikke specielt overraskende, 2. og 3. pladsen.

København indtager en 9. plads med en gennemsnitspris på $18 for en Club Sandwich, hvilket er på linie med London og Hong Kong. Lidt overraskende ligger Stockholm og Helsinki over København på listen.

Helt i bunden finder vi Buenos Aires, Mexico City og New Delhi, hvor gennemsnitsprisen er $9 - $10.



Læs hele det engelske indlæg om Club Sandwich Indexet på Hotels.com.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar