tirsdag den 20. september 2011

København-Stokholm Flybillet

Her til morgen har vi søgt flybilletter København-Stockholm med udrejse torsdag den 27. oktober og hjemrejse søndag den 30. oktober. Vi er på udkig efter direkte flybilletter og vi forventer at skulle finde vores flybillet hos SAS el. Norwegian, da vi ved de ofte flyver mellem København og Stockholm.

Vi starter med at kigge på SAS udvalg af flybilletter til Stockholm fra København.
SAS.dk
Pris: 744 DKK
Afrejse fra København: Kl. 6:20, 11:55, 13:35 el. 21:00
Afrejse fra Stockholm: Kl. 20:40
Flyvetid: 1:10 t.

Den 27. oktober har SAS i alt 14 afgange til Stockholm, hvor de nævnte afrejsetider er billigste rejsetidspunkter. Prisen på de forskellige udrejse afgange varierer fra 318 - 1.685 DKK., hvor de klassiske tidspunkter for forretningsrejsende naturligvis er dyrest.

Søndag den 30. oktober er der 8 hjemrejsetidspunkter ml. Kl. 6:15 og 20:40. Priserne på hjemrejsen varierer fra 396 DKK til 1.168 DKK.

Norwegian.com/dk
Pris: 538 DKK 
Afrejse fra København: Kl. 7:00, 15:30 el. 19:00 
Afrejse fra Stockholm: Kl. 8:45 
Flyvetid: 1:10 t.

På udrejsedagen tilbyder Norwegian 5 afgange hvor prisen varierer fra 229 - 419 DKK, hvoraf 3 afrejsetidspunkter stadigvæk tilbyder den billigste pris.

På hjemrejsedagen tilbyder Norwegian 3 afgange hvor prisen ligger ml. 309 - 525 DKK. Det er kun den ene afgang som vi har vist ovenstående der tilbyder den laveste pris.

SAS eller Norwegian til Stockholm?
Norwegian tilbyder den billigste flybillet, prisen er dog eksklusiv check-ind bagage der koster 60 kr. pr. stk. pr. tur. Altså er flybilletten med Norwegian kun markant billigere end med SAS, såfremt I ikke skal checke bagage ind.

Prisforskellen ml. de to flyselskabers billetter København-Stockholm er altså meget små, og når det er tilfældet vil vi af gammel vane, og fordi SAS har flere afgange nok vælge dem. Passer Norwegians rejsetider Jer godt og skal I kun have håndbagage med, jamen, så skal I naturligvis vælge den billigste billet med Norwegian.

 På ruten København-Stockholm, er der reelt ikke nogen forskel på komfort og service, som i øvrigt næsten er uden betydning på så kort en tur (i hvert fald når det er på Norwegian og SAS niveau).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar