tirsdag den 3. juni 2008

Flybillet til Hawaii

Vi har aldrig været på Hawaii øerne og forbinder det lidt med et eksklusivt 80'er rejsemål. I 80'erne var Hawaii og Miami hot, om det stadigvæk er det tvivler vi lidt på, men ikke desto mindre synes vi det kunne være sjovt at undersøge hvad flybilletter til Hawaii koster.

Hawaii må i høj grad betegnes som et sol og sommer rejsemål, og hos os betyder det at rejsen dertil er aktuel i perioden fra november-februar. Normalt tager vi til Florida i november, men hvorfor ikke prøve noget nyt og forhåbentlig eksotisk? Det kunne også være sjovt at sammenligne de to rejsemål med hinanden. Vi tror, med tryk på tror, at de to rejsemål minder meget om hinanden, bortset fra naturen der adskiller sig i væsentlig grad.

Vi har undersøgt hvor de 3 billigste flybilletter til Hawaii kan bookes. De undersøgte flybilletter til Hawai har udrejse d. 8. november og hjemrejse d. 22. november.

GoLeif.dk
Pris: 7.474 kr.
Mellemlandinger: 2
Flyselskab: American Airlines

Travelstart.dk
Pris: 7.489 kr.
Mellemlandinger: 2
Flyselskab: British Midland/American Airlines

KLM.com
Pris: 8.384 kr.
Mellemlandinger: 2
Flyselskab: KLM

Prisforskel flybilletter til Hawaii: 15 kr.

Der er kun en prisforskel mellem de 2 billigste udbydere af flybilletter til Hawaii. Det forbavser os ikke at der ikke er større prisforskel, idet vi er ude i god tid før ferien. Prisen på flybilletterne til Hawaii overrasker os dog en smule - vi havde forventet at priserne lå 1.000-3.000 kr. højere for en returbillet til Hawaii.

American Airlines er klart det billigste flyselskab til Hawaii, men rejsetiden er rigtig lang, og vi fløj med AA til Miami sidste år, og flyene er ikke super gode. Alternativet til AA er KLM, som har en noget højere standard på deres fly, men flybilletten til Hawaii med KLM er også 910 kr. dyrere.

På en flyvning til New York havde vi sandsynligvis valgt AA, men der går smertegrænsen også for vores del. Når rejsetiden bliver længere er det vigtigt med god siddeplads og egen skærm med nogenlunde up-to-date film. Det får man ikke hos AA men hos KLM.

Vores anbefaling ville være at bestille flybilletten til Hawaii hos KLM, men er man en familie på 4-5 stykker giver det en ordentlig ekstra regning der kan bruges på fornøjelser når man kommer til Hawaii. Uanset hvad I vælger ønskes I god tur, måske vi har nogle erfaringer vi kan dele i december.

Læs vores tidligere indlæg om flybilletter til Miami her.

Bestil flybilletterne til Hawaii hos GoLeif eller KLM.

1 kommentar: