onsdag den 5. september 2007

Flyselskab Ofrer Geder For Vejrgud

Lige en af de lidt mere specielle og farverige historier fra rejseindustrien. Vi har endnu ikke haft Nepal Airlines med i en af vores undersøgelser, men det kan være vi snart skal gøre det.

"Nepals statsdrevne flyselskab har ofret to geder for at formilde Akash Bhairab, den indiske vejrgud.

Ofringen sker efter, at der har været tekniske problemer med et af selskabets Boeing 757-fly. Gederne blev ofret i overensstemmelse med hindutradition og lige foran det problemplagede fly i Nepals eneste internationale lufthavn i Kathmandu.

"Problemet er forsvundet, og flyet er på vingerne igen," siger en højtstående embedsmand fra Nepal Airlines uden at forklare, hvad problemet var. Luftfartsselskabet flyver til fem byer i Asien."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar